fredag den 4. april 2014

Chokolade lagkage blev der bagt! // SLOWFOOD

In the baking!




Opskrift


Ingredienser til dej

  • 140 gram hvedemel
  • 150 gram sukker
  • 3 æg
  • 2 tsk bagepulver
  • 3 spsk. Kakao pulver
  • 5 spsk. kokosmel


Ingredienser til kakaoskum
  • 1/4 l. piskefløde
  • 2 spsk. kakao pulver
  • 2 spsk. 'nesquik' kakao

  • 2 bananer i skiver


Sådan laver du dine chokolade lagkagebunde

Pisk æg og sukker til en lys og luftig masse. Sigt nu mel, bagepulver og kakao sammen i en skål og sigt det igen lidt ad gangen i æggemassen mens der vendes forsigtigt så massen bliver ensartet og forbliver luftig.
Når massen er ensartet, er den klar til at komme i forme. Bag enten bundende en ad gangen i en springform, eller kom alt dejen i én spring form og efter bagning kan bundende skæres, så du har det antal du ønsker.
Hvis bundende bages hver for sig, skal de bages ved 240 grader i ca. 5 minutter alt efter hvor tykke dine bunde er og hvordan din ovn varmer.
Hvis bundende bages i en form og efter følgende skæres ud, skal de bages ved 180 grader indtil den er helt gennembagt, den må ikke klistre når du stikker en træ tandstik i den.
Når bundende er kommet ud af ovnen skal de tages ud af formen ca. 5 minutter efter de er kommet ud. Sørg evt. for at løsne bundende lidt i kanten før springformen åbnes helt så bundene ikke revner.



Selv bagte jeg lidt alternativt kagebundene i et tærtefad over to omgange. Derefter anrettede jeg kagen med kakaoskum og bananskiver. Til sidst pyntede jeg den af med granatæble, vindruer, krymmel og chokoladefigurer. 

Tip
Chokoladefigurerne kan let laves med lidt snilde. Varm chokolade i en skål evt. i micro ovnen (i kort tid!). Kom derefter den smeltede chokolade i et kræmmerhus af bagepapir, hvor du kan udforme dine egne figurer, symboler eller tekst.   




XOXO

Ingen kommentarer:

Send en kommentar