H V I S D U S K A L S P I S E U D E I K O L D I N G
Liv, glæde, kærlighed til mad, fusion food og det internationale køkken!
Det er nogle af ordene man kan sætte på en nyspiret restaurant i hjertet af Kolding.
Smækker Lækker serverer internationalt inspireret mad af nogle af de bedste råvarer jeg har smagt. Retterne er kreative og sammensatte af elementer fra det italienske, franske og danske køkken.
Jeg må skynde mig at sige at Smækker Lækker er min nye yndlingsrestaurant, men den er samtidig også fuld af overraskelser. Hver gang jeg spiser her, så oplever jeg en ny ret der udvider min horisont - og positivt hver gang. Sidst fik jeg en bagt figen i rødvinsbalsamico med bacon, det var intet mindre end fantastisk som tilbehør eller side dish. Priserne er også super gode ;-)
Stemningen i restauranten emmer af hygge, varme og der er en meget uformel stemning. Flere af tjenerne er franskmænd, og stemningen bærer høj præg af fransk bistro.
I dag åbnes den nye taverna, hvor der vil udvides med en vinbar. Det skal helt klart prøves.
Jeg giver Smækker Lækker topkarakter 5 stjerner, og den største anbefaling til alle der har en kærlighed for god kvalitetsmad med overraskende elementer.